Bornholmsk Røn erstatter lindetræer på Kongelundsvej

Københavns Kommune - 03/09-2003
Fra mandag den 8. september går Københavns Kommune i gang med at renovere endnu et stykke af Kongelundsvej – denne gang på strækningen fra Slusevej til Kanadavej.
En af de første opgaver for entreprenøren bliver at fælde 26 af de lindetræer, der hidtil har gjort deres bedste for at ligne en statelig lindeallé – dog uden større succes.

Luftmangel
Lindetræerne trives nemlig dårligt. Dels har de fået for meget salt; og dels har de lidt under, at mange biler har parkeret i græsrabatten tæt på træerne. Dét har presset jorden sammen omkring rodnettet, så dette ikke har kunnet "trække vejret". Desuden har flere af lindetræerne fået skadet stammernes bark efter påkørsler. Resultatet er, at trærækken i dag er fuld af huller efter udgåede og fjernede træer.

Nye træer
I forbindelse med renoveringen af Kongelundsvej – hvor både fortov, cykelsti og kørebane får nye belægninger frem til maj næste år (2004) – bliver også alléen genetableret. Og dét på en måde, der vil sikre langt bedre overlevelsesmuligheder for de 66 nye, robuste bornholmske rønnetræer, som plantes i løbet af efteråret.

Plantebede og tydelige p-pladser
De nye træer sættes nemlig i plantebede, der hæves lidt og afgrænses mod kørebanen af kantsten. Samtidig etableres der tydelige og mere "regulære" p-pladser langs vejsiden, i mellemrummene mellem de fremskudte plantebede. De i alt 58 nye p-pladser, der anlægges i passende afstand af træerne, vil blive markeret tydeligt af kantsten og striber på asfalten.

På skift
De omfattende arbejder med at forny både cykelsti, fortov og kørebane – og altså genetablere alléens trærække - udføres skiftevis i den østlige og den vestlige side af vejen. Hér i efteråret udføres den østlige side, mod kolonihaverne; og til foråret den vestlige side, mod parcelejendommene. Undervejs vil det blive nødvendigt at spærre dele af strækningen af i én vejside ad gangen.
Hele fornyelsen ventes afsluttet i maj 2004.



vejret nu

ANNONCE FRA www.nyhed.info

ANNONCE FRA www.nyhed.info

ANNONCE FRA www.nyhed.info

Google

Om www.nyhed.info

© 2008 Datahjælp

nyhed-37nyhed-7nyhed-16nyhed-5nyhed-34nyhed-17nyhed-13