Statistik om uberettiget brug af sociale ydelserKøbenhavns Kommune - 15/09-2003Der skal være åbenhed om, hvad kommunen gør for at minimere uberettiget brug af sociale ydelser. Derfor vil Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremover hver måned på kommunens hjemmeside offentliggøre statistikker over indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser. - Det er vigtigt, at borgerne har tillid til, at vi her i kommunen udbetaler de rigtige ydelser til de rigtige mennesker. Vi gør en stor indsats for, at skattekronerne ikke ender i lommerne hos borgere, der godt ved, at de ikke er berettigede til ydelser fra det sociale system. Åbenhed omkring dette problem og åbenhed omkring kommunens indsats kan kun være til gavn for alle, siger familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard, (SF). Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har siden 1998 hvert år udarbejdet en redegørelse over indsatsen mod uberettiget brug af sociale ydelser. Fremover bliver det hver måned. I praksis betyder det, at der medio hver måned på kommunens hjemmeside bliver lagt statistikker med antal og beløb fordelt på centre og sagsområder. Med hensyn til statistikker over politianmeldelser gælder dog, at de alene udarbejdes i forbindelse med halv- og helårsredegørelserne. Og tallene viser, at kommunens indsats virker. Redegørelse om indsats mod uberettiget brug af sociale ydelser for 1. halvår af 2003 viser, at der i alt er indberettet 750 sager for et samlet beløb på 7,7 mio. kr., heraf er der foretaget politianmeldelse for socialt bedrageri i 23 sager for et samlet beløb på 1 mio. kr. Det gennemsnitlige beløb, der stilles tilbagebetalingskrav om er fortsat faldende og er siden 1998 faldet med 45 pct. til nu 10.700 kr. |
|||||||||
![]()
![]()
![]() |
|
||||||||
© 2008 Datahjælp |





