BR vedtog skolesammenlægningKøbenhavns Kommune - 29/11-2003Med Borgerrepræsentationens vedtagelse torsdag aften er det nu en kendsgerning, at Ny Carlsberg Vejens og Alsgades skoler nedlægges, og at der skal etableres en ny skole samme sted. Forinden havde et stort flertal i Uddannelses- og Ungdomsudvalget truffet den samme beslutning. - Jeg synes, vi har fået et godt grundlag for at skabe en ny Vesterbro-skole, siger uddannelses- og ungdomsborgmester Per Bregengaard (Ø). – Der er afsat ekstraordinære midler til pædagogisk udvikling i skolens første tre år. Besparelser ved mulige klassesammenlægninger forbliver på den ny skole gennem hele skoleforløbet for de klasser, der er dannet på skolen pr. 1. august 2004. - Der afsættes en beløbsramme på 20 mio. kr. til en ny fælles legeplads og til forbedringer - fx i form af en fællessal for hele skolen, fleksible klasseværelser, udvidelse af pædagogisk servicecenter, team/lærerarbejdspladser, nogle nye fagområder, moderniserings- og vedligeholdelsesarbejder m.m. Det dækker over markante ønsker fra skolernes side og er reelt 15 mio. kr. mere, end vi var sikre på at kunne love i vort oprindelige udspil, slutter uddannelses- og ungdomsborgmesteren. |
|||||||||
![]()
![]()
![]() |
|
||||||||
© 2008 Datahjælp |





