 |
|
kommentar til Strukturkommissionens betænkningBeskæftigelsesministeriet - 09/01-2004Strukturkommissionen har i dag fremlagt sin betænkning om strukturen i den offentlige sektor. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har i den anledning følgende kommentarer: - Fremtidens beskæftigelsessystem skal indrettes effektivt, så vi får fjernet alle de hindringer, der er for at få de ledige i arbejde. Og to parallelle beskæftigelsessystemer, der ikke altid spiller lige godt sammen, er en af de forhindringer, vi skal have ryddet af vejen. - Indtil nu har der været to yderpunkter i debatten. Nogle har gjort sig til talsmand for "bare" at give hele beskæftigelsesindsatsen til kommunerne. Andre har omvendt givet udtryk for, at staten skal have ansvaret for alle ledige, herunder også personer med tunge sociale problemer. Begge dele kan jeg på forhånd afvise. - Set fra min stol er det ikke forankringen af systemet, der er det interessante. Det interessante er, hvad et sådant system skal kunne levere. - Der kan siges både godt og dårligt om kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen. Både i kommunerne og i det statslige AF-system. Og netop kvaliteten skal være omdrejningspunktet for, hvordan vi indretter fremtidens beskæftigelsessystem. Det handler ikke om, hvem der skal bestemme. Det handler om, at få de ledige i arbejde og sikre, at virksomhederne kan få kvalificeret arbejdskraft. - Vi kan konstatere, at den eksisterende todeling af beskæftigelsessystemet i en jobrettet indsats (AF) og en social indsats (kommunerne) er uheldig for både de stærke og de svage ledige. I kontanthjælpssystemet er der stærke ledige, som overvejende har brug for hjælp til at finde et job. Det gælder fx mange sygedagpengemodtagere og revalidender. I dag er der en risiko for, at deres behov bliver glemt i kommunerne. Og både i kommunerne og i AF er der ledige, som har brug for en social indsats, der går hånd i hånd med en jobrettet indsats. Det er vanskeligt i et todelt system, hvor indsatsen oftest enten er rettet mod et job eller er socialt orienteret. - Uanset hvilket system vi vælger fremover, skal vi blive bedre til at identificere og håndtere stærke og svage ledige, så flest muligt kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. - I forhold til virksomhederne er den vigtigste opgave at sikre, at de hele tiden kan få den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Og så skal vi hjælpe med og understøtte virksomhederne i at give plads til også de lidt svagere ledige på arbejdspladsen. - Det er også vigtigt, at vi finder en fornuftig balance mellem det lokale og det landsdækkende perspektiv. De ledige, der er på kanten af arbejdsmarkedet, har oftest brug for en kombination af en social indsats og tæt kontakt med en lokal arbejdsplads. Omvendt er der ledige blandt akademikere og funktionærer, hvor det er relevant at fokusere på det landsdækkende arbejdsmarked. - I det fremtidige system skal det være synligt for alle, hvor i landet der gøres en god indsats, og hvor der ikke leveres. Og hvor i landet der er gode resultater, og hvor i landet resultaterne udebliver. Der skal skabes bedre resultater og bedre effekter i beskæftigelsesindsatsen overalt. Dem, der gør det dårligt, skal lære af de bedste. Det må ikke være sådan, at indsatsen nogle steder i landet fuldstændig tabes på gulvet – enten fordi den ikke prioriteres, eller fordi man mangler kompetencen til at gøre det bedre. - Nu håber jeg, vi får en grundig og fordomsfri debat i de kommende måneder. En debat, hvor udgangspunktet er, at vi skal levere den bedst mulige service til de ledige og virksomhederne. Målet er, at vi lander på et bedre system, end det vi har i dag. |
|
|
|||||
|
|
|
|
||||||
|
|
||||||||
© 2008 Datahjælp |
